Dalai Lama er udskrevet efter tre dages indlæggelse
Dalai Lama blev tirsdag fløjet fra Dharamsala for at blive konsulteret af læger i New Delhi. Her blev han indlagt og behandlet for en infektion. Foto: Patrick Hertzog/Ritzau Scanpix
Patrick Hertzog/Ritzau Scanpix
Tibets åndelige leder er udskrevet og har det godt efter at have være indlagt med smerte i brystet og hoste.
Dalai Lama er udskrevet fra et hospital i den indiske hovedstad, New Delhi, efter tre dages indlæggelse.
Det oplyser en talsmand for Tibets åndelige leder natten til fredag dansk tid.
- Han blev udskrevet klokken otte i morges, siger talsmanden Tenzin Taklha.
Han oplyser, at den 83-årige Dalai Lama "har det rigtig godt igen".
Dalai Lama blev tirsdag indlagt med hoste og smerte i brystet. Allerede torsdag blev han meldt i bedring efter medicinsk behandling for en infektion.
Han blev tirsdag fløjet fra Dharamsala for at blive konsulteret af læger i New Delhi.
Dharamsala, som ligger i det nordlige Indien, har været Dalai Lamas tilholdssted, siden han flygtede fra Tibet i 1959. Herfra fungerer han som tibetanernes buddhistiske leder.
Kina og Tibet har været i en langstrakt og ophedet konflikt, siden Kina tilbage i 1950 besatte Tibet og tvang Dalai Lama på flugt.
Kineserne besatte Tibet efter kommunisternes magtovertagelse i Beijing. Ifølge den kinesiske regering var Tibet "en del af moderlandet", som skulle genforenes med Kina.
I 1959 gjorde befolkningen i Tibet oprør mod den kinesiske besættelsesmagt for at beskytte deres religiøse overhoved, Dalai Lama.
Oprøret blev dog slået ned af Kinas hær. Dalai Lama - den 14. og nuværende - flygtede efterfølgende over Himalaya til Indien.
De seneste 60 år har Kina "moderniseret" Tibet og koloniseret landet med millioner af kinesiske indvandrere. Tibetanere er i dag en klar minoritet i regionen.
Det kinesiske kommunistparti udøver streng kontrol med buddhistiske klostre i Tibet. Munke tvinges på "genopdragelse" og skal tage afstand fra Dalai Lama, som Kina kalder "Slangens hoved".
Ifølge Amnesty International og FN sker der massive krænkelser af tibetanernes menneskerettigheder.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde