Dalai Lama er i Taiwan og har dermed taget hul på et besøg, hvor han skal mødes med og give trøst til ofrene for tyfonen Morakot, der hærgede Taiwan tidligere på måneden.
Lama ankom søndag, siger journalister på stedet, og på forhånd har regeringen i Kina kritiseret besøget.
Taiwans regerende KMT-parti har sendt en repræsentant til Kinas hovedstad, Beijing, for at understrege over for den kinesiske ledelse, at Dalai Lamas besøg udelukkende er humanitært.
KMT kom til magten i fjor på et løfte om at forbedre Taiwans forhold til Kina
- Jeg er en munk. Jeg er blevet bedt om at bede for fred, sagde Dalai Lama kort efter ankomsten til den internationale lufthavn i Taipei, Taiwans hovedstad.
Den tibetanske leder er inviteret til Taiwan af oppositionspartiet DPP, der går ind for, at Taiwan skal forblive uafhængig af Kina.
Tyfonen Morakot kostede mindst 571 mennesker livet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker