Dalai Lama vil træde tilbage som politisk leder af den tibetanske eksilregering. Han fortsætter dog som åndeligt overhoved for tibetanerne, oplyser han.
- Siden 1960'erne har jeg gentagne gange understreget, at tibetanerne har brug for en leder, som er valgt frit af det tibetanske folk, og som jeg kan overdrage magten til, siger han.
- Nu har vi nået det tidspunkt, hvor det skal ske.
Hans afgang som politisk leder skal dog først godkendes af den tibetanske eksilparlament, der sidder i Indien.
Ifølge nyhedsbureauet AFP har den 75-årige vinder af Nobels fredspris længe talt om at træde tilbage fra rollen som politisk leder, der først og fremmest er ceremoniel, men fortsætte i den langt vigtigere rolle som åndeligt overhoved.
Dalai Lama flygtede fra Tibet i 1959 efter et fejlslagent oprør mod den kinesiske besættelse. Han bor nu i eksil i Indien og taler for "meningsfuld autonomi" for Tibet i Kina.
Beijing opfatter ham som en farlig separatist, der skaber uro i Tibet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker