Dallas-stjernen Ken Kercheval er død
Ken Kercheval spillede karakteren i Cliff Barnes i serien, der varede fra 1978 til 1991.
"Dallas"-stjernen Ken Kercheval er død. Han blev 83 år.
Ken Kercheval spillede karakteren i Cliff Barnes i serien, der varede fra 1978 til 1991.
Den amerikanske skuespiller fra Indiana døde søndag i byen Clinton i sin hjemstat. Dødsårsagen er blevet holdt hemmelig af familien, oplyser Kerchevals agent.
Ken Kercheval spillede med i 342 afsnit af seriens 356 afsnit, der strakte sig over 14 sæsoner.
Han spillede igen med i seriens genskabelse, der blev sendt fra 2012 til 2014.
Amerikaneren skulle ifølge filmmediet iMDb oprindeligt have spillet Ray Krebbs i "Dallas".
I 2012 fortalte han i et interview med Dallas Decoder - en hjemmeside for fans af "Dallas" - hvor meget han holdt af sin karakter.
- Cliff var en virkelig god fyr, men med den konstante mishandling fra sin svoger, J.R., blev han nødt til at forsvare sig selv.
- Hvis jeg gjorde noget, som ikke var helt korrekt, var det fordi, jeg var nødsaget til det, siger Ken Kercheval om sin figur Cliff Barnes.
Ken Kercheval voksede op i Wolcotville, Indiana, med en far, der var læge og en mor, der var sygeplejerske.
Udover "Dallas" medvirkede Ken Kercheval i "Pretty Poison" (1968), "The Seven-Ups" (1973) og "Network" fra 1976.
Kerchevals sidste optræden var i "Surviving in L.A." i 2019.
I 1994 fortalte Kercheval, at han havde været i behandling for lungekræft.
Amerikaneren efterlader sig tre børn, Caleb, Liza og Madison.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde