Dan Jørgensen: Cameron er presset til afstemning om EU
Det er en presset britisk premierminister, der tirsdag vil fremsætte et lovforslag om senest i 2017 at lade de britiske vælgere afgøre, om Storbritannien fortsat skal være medlem af EU.
Sådan lyder vurderingen fra Dan Jørgensen, socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet.
Ved lokalvalgene tidligere denne måned fik unionsmodstanderne i UK Independence Party (Ukip) en fjerdedel af stemmerne, og partiet hentede mange stemmer hos den EU-kritiske del af Camerons konservative vælgere.
Gør det samme sig gældende ved parlamentsvalget i 2015, vil Cameron med stor sandsynlighed miste magten til Labour.
- Lige nu står David Cameron til at tabe magten i Storbritannien på grund af Ukip, som har én altoverskyggende mærkesag, som er, at de skal ud af EU, siger Dan Jørgensen.
For fire måneder siden varslede Cameron, at det ville blive op til vælgerne at afgøre, om Storbritannien skal forlade EU. Mange havde ventet, at han ville vente til efter næste valg, men udsigterne til at miste magten gør, at han bliver nødt til at handle nu.
De konservative ventes dog at få svært ved at få loven vedtaget i parlamentet. Både regeringspartneren, De Liberale Demokrater, samt oppositionspartiet Labour går ind for at fortsat medlemskab af EU.
I december var der et flertal blandt briterne for at forlade EU, men siden Cameron for fire måneder siden luftede muligheden for et exit, har en del af vælgerne trukket i land.
- Det vil være med til at destabilisere samarbejdet, når et af de største lande forlader EU. Det vil også betyde, at vi bliver nødt til at sætte ambitionsniveauet ned i forbindelse med for eksempel at regulære finansmarkederne, siger Dan Jørgensen.
- London er Europas finanscentrum, og hvis Storbritannien ikke er med, så er det begrænset, hvad vi overhovedet kan gøre for at tøjle investeringsbankerne og de forskellige kapitalfonde, som jo holder til i London, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned