Danmark bekymret over udsigt til EU-forslag om mindsteløn

I både fagbevægelsen og regeringen sukker man efter en garanti for, at EU ikke vil indføre en mindsteløn via et rammedirektiv, da det vurderes som en alvorlig trussel mod den danske arbejdsmarkedsmodel.

Bekymringen går på, at EU-Domstolen tidligere har overtrumfet særlige nationale hensyn til regler på arbejdsmarkedet, som ellers var sikret i direktiver.

EU-Kommissionen vil ikke forholde sig til den helt konkrete udfordring med domstolen, men svarer følgende om forslaget, der ventes i første halvdel af 2020:

- I overensstemmelse med (EU-Kommissionens formand, red.) Ursula von der Leyens politiske retningslinjer vil et ethvert forslag afspejle, at mindsteløn fastsættes efter national praksis via kollektive aftaler eller lovbestemmelser, siger en talsmand til Ritzau.

Lignende løfter er givet før, men det betrygger ikke fagbevægelsen og regeringen. Man frygter en "dynamisk tolkning" af direktivet, hvis det ender i EU-Domstolen.

EU-Kommissionen har ikke lagt sig fast på, hvordan forslaget skal udformes. En høringsproces indledes snarest.

Mindsteløn er en meget høj prioritet for EU-Kommissionen. Formand Ursula von der Leyen har nævnt det i sine større taler, siden hun blev valgt til posten i juli 2019.

- Formand von der Leyen har lovet at præsentere et juridisk redskab, som sikrer, at arbejdstagere i unionen får en fair minimumløn. Det skal sikre dem et anstændigt liv. Uanset hvor de arbejder, siger talsmanden.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har mandag og tirsdag holdt en række møder i Bruxelles med det mål at sikre den danske model.

- Hvis det skal være i direktivformat, som jeg har svært ved at se, at kommissionen ikke vil gå efter, når man har gjort det til så stor en del af sit program, så er vi bekymrede.

- Vi er stærkt bekymrede for, i hvilken form man vil fremme dette forslag, siger han.

Han finder det paradoksalt, at man ser på de nordiske landes sociale modeller med beundring, mens man "så vælger et værktøj, der er det stik modsatte af, hvad der har gjort de nordiske lande så stærke, trygge og lige".

Bente Sorgenfrey, som er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, holder onsdag møde med Joost Korte, som er direktør for generaldirektoratet for beskæftigelse i EU-Kommissionen.

Her vil hun igen presse på for, at man undgår et direktiv.

- De har ikke rigtig villet gå ind på den debat om, at EU-Domstolen kan overtrumfe. Det har vi sagt flere gange - også i høringer, siger Sorgenfrey.

Fagbevægelsen har fået udarbejdet et juridisk notat, der viser, at EU-Domstolen vil kunne overtrumfe særlige hensyn i et direktiv om mindsteløn.

- Hvis de kunne give os nogle garantier for, at det ikke vil ske, så kunne det godt være, at vi trak vejret lidt lettere, men det har de ikke kunnet endnu, siger hun.