- Den forfærdelige massakre i el Houla har vist, at brutale og omfattende menneskerettighedskrænkelser fortsat finder sted i Syrien, og har understreget regimets manglende opfyldelse af Annan-planen, siger udenrigsminister Villy Søvndal (SF) og tilføjer:
- Derfor var det også vigtigt, at et enigt FN Sikkerhedsråd reagerede prompte søndag med et budskab til Assad, der ikke var til at misforstå.
Udenrigsministeren finder det sammen med flere andre lande naturligt, at FN's Menneskerettighedsråd nu også følger op på weekendens overgreb på den syriske civilbefolkning.
- Sagen er jo, at der foregår omfattende krænkelser både i form af drab på civile som i Houla og også vold, fængslinger og intimidering, der skal tjene til at lukke munden på dem, der ønsker politiske ændringer i landet, siger Søvndal.
Han påpeger, at det netop er den form for overgreb, der står i vejen for en politisk proces, der kan bringe en løsning på krisen.
Den ekstraordinære samling i FN's Menneskerettighedsråd vil finde sted på fredag i Genève.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned