Danmark har besluttet at lukke de danske ambassader i Jordan, Algeriet, Bosnien og Nicaragua. Også generalkonsulatet i Hongkong lukkes.
Til gengæld åbner Danmark en ambassade i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater.
Det er generelle sparehensyn kombineret med voksende udgifter til terrorsikring af de danske ambassader, der er årsagen til lukningerne. Men også hensynet til Danmarks overordnede politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige interesser spiller ind.
Terrorangrebet mod den danske ambassade i Islamabad i juni 2008 viste, at de danske repræsentationer i udlandet er blevet egentlige og erkendte mål for terrorangreb.
Derfor er sikkerheden ved de danske ambassader i udlandet blevet udbygget, hvilket har givet voksende udgifter.
Lukningerne af de danske ambassader giver en besparelse på 180 millioner kroner over tre år.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned