Danmarks største eksportmarked går tilbage

Dermed kan Tyskland for første gang siden recessionen i 2009 registrere negativ vækst.

Tallene er dog en smule bedre, end hvad iagttagere på forhånd havde forventet. De havde spået et fald på 0,3 procent i fjerde kvartal.

En god start på 2011 betyder imidlertid, at Europas største økonomi samlet set voksede med 3,1 procent sidste år, når tallene korrigeres for sæsonudsving.

Flere af Tysklands vigtigste handelspartnere i Europa har været tvunget til at svinge sparekniven for at slanke deres respektive budgetter og forsøge at nedbringe gælden.

Tyskland er Danmarks største eksportmarked. Danmark solgte sidste år varer til Tyskland for 91 milliarder kroner, viser tal fra Eksportrådet.

/ritzau/dpa

Tysklands økonomi voksede i 2011 set som helhed, men den europæiske gældskrise betyder, at økonomien skrumpede med 0,2 procent i de sidste tre måneder af året, viser nye tal onsdag.

Offentliggjort Sidst opdateret