Dansk ambassade i Rom finder suspekt pakke

En suspekt pakke er fundet på den danske ambassade i Rom, oplyser italiensk politi.

Der er fundet tilsvarende suspekte pakker på ambassaderne for Monaco, Grækenland og Venezuela. Men politiet har allerede meddelte, at bombealarmen på den venezuelanske ambassade er falsk alarm.

Politiet reagerer, efter der i sidste uge eksploderede pakker, som var sendt til den chilenske og den schweiziske ambassade i Rom.

En anarkistgruppe har taget ansvaret for bomberne.

/ritzau/Reuters

Flere lande melder om suspekte pakker på ambassader efter to brevbomber i sidste uge i Rom.

Offentliggjort Sidst opdateret