Dansk ambassadør irettesat af Iran efter ambassadekrænkelse
Den iranske ambassade i Danmark er på "mistænkelig vis angrebet af seks fjendtligsindede personer".
Den danske ambassadør i Iran har været til en samtale med det iranske udenrigsministerium, efter at der har været en "krænkelse" af landets ambassade i Danmark.
Det bekræfter det danske udenrigsministerium i en mail til Ritzau uden dog at oplyse nærmere om, hvad krænkelsen bestod i.
Ifølge Abna, et shiamuslimsk nyhedsbureau i Iran, blev den iranske ambassade på "mistænkelig vis angrebet af seks fjendtligsindede personer" onsdag aften.
Hændelsen var den anden inden for kort tid.
Det fik det iranske udenrigsministerium til at indkalde Danmarks ambassadør i Tehran, Danny Annan, til en irettesættelse, skriver nyhedsbureauet.
Samtalen handlede ifølge talsmand Bahram Qassemi om "den svage indsats, der er gjort for at beskytte" ambassaden og dens ansatte.
Ambassadør Annan fik samtidig besked på, at hvis angrebene fortsætter uden seriøs afskrækkelse, kan det skade forholdet mellem Iran og Danmark. Og det vil uden tvivl betyde iransk gengældelse, tilføjer Qassemi til Abna.
Det danske udenrigsministerium har gennem et stykke tid været i dialog med Irans ambassade, lyder det over for Ritzau.
- Det skal tilføjes, at vi selvsagt beklager krænkelsen af den iranske ambassade og i øvrigt har udtrykt sympati med ambassadens medarbejdere.
I januar blev seks personer anholdt for ulovlig indtrængen på Irans ambassade på Svanemøllevej i København.
Det drejede sig om seks mænd i alderen 18 til 46 år. To havde opholdstilladelse i Sverige, mens de øvrige har søgt om asyl i landet.
Ifølge iranske PressTV skulle de seks være trængt ind i ambassadens gård. Her skulle de blandt andet have taget det iranske flag ned fra en flagstang.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker