Dansk-bahrainer sættes bag tremmer i Bahrain
Foto: Mazen Mahdi /Scanpix
Mazen Mahdi /Scanpix
Aktivisten Zainab al-Khawaja blev fredag dømt til tre måneders fængsel i Bahrain for at have forulempet en offentligt ansat, efter at en appeldomstol havde ændret hendes tidligere frikendelse.
Hun er tidligere blevet dømt for at have været inde på et forbudt militært område.
Zainab al-Khawaja er datter af den fremtrædende dansk-bahrainske regimekritiker Abdulhadi al-Khawaja, der er dømt til livsvarigt fængsel, og søster til Maryam al-Khawaja, som også kæmper for demokrati menneskerettigheder.
Ligesom sin far har Zainab al-Khawaja både dansk og bahrainsk statsborgerskab.
Bahrain har været præget af politisk uro og stærke spændinger siden 2011, hvor det shiamuslimske flertal indledte protester mod det sunnimuslimske enevældige monarki.
To demonstranter er meldt dræbt af oppositionen i de seneste uger. Volden har svækket troen på forhandlinger mellem dominerende shia- og sunnimuslimske grupper.
Dele af oppositionen har opfordret til demonstrationer for at markere, at der er gået to år siden opstanden i landet brød ud.
Abdulhadi al-Khawaja er shiamuslim som størstedelen af Bahrains befolkning, og han har gennem flere år været stærkt kritisk over, at den sunnimuslimske kongefamilie sidder tungt på magten.
Han fik fængselsdommen sammen med 12 andre ledere af det folkelige opgør i 2011.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker