Dansk-Cubansk forening: USA vil stadig Cuba det værste
Flag eller ej, Obamas egentlige mission er stadig at undergrave socialismen, mener Dansk-Cubansk forening.
USA's præsident, Barack Obamas, egentlige intention er stadig at ødelægge revolutionen, og det kommer det amerikanske flag over den genåbnede, amerikanske ambassade på Cuba ikke til at ændre på.
Det mener den danske interesseforening Dansk-Cubansk forening, som også kalder sig for Cubavenner. Udmeldingen kommer på dagen, hvor USA's udenrigsminister, John Kerry, har overværet, at Stars and stripes atter er blevet hejst over ambassaden.
- USA er blot i gang med at iværksætte en anden politik for at nå det samme mål som tidligere, og det er ødelæggelsen af revolutionen og undergravningen af socialismen, forklarer formand Sven-Erik Simonsen.
Med genåbningen af ambassaden er der samtidig åbnet for informations- og pengestrømmen til og fra Cuba, men det kalder foreningen Cubavenner blot for en "udspekuleret plan."
- De vil med initiativerne opbygge en femte kolonne inde i Cuba, som kan undergrave det socialistiske samfund, og antisocialistisk propaganda vil blive meget mere aggressiv, siger Sven-Erik Simonsen.
Cubavenner er dog på et mere generelt plan venligt stemt over for en opblødning af forholdet mellem USA og Cuba, og siger, det er positivt, at det går så hurtigt.
Men foreningen vil ikke anerkende situationen som en egentlig forsoning mellem landene, før USA's handelsblokade bliver ophævet.
Stridighederne mellem USA og Cuba startede 1. januar 1959, da Fidel Castro med sine guerillakrigere tog magten fra den daværende cubanske præsident, Fulgencio Batista, som var støttet af USA.
Cubavenner vurderer, at blokaden har kostet Cuba over 1000 milliarder kroner gennem årene.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub