Dansk demokrat: Sanders bør hellere trække sig nu end senere
Joe Biden ligner den helt store vinder ved minisupertuesday. Foto: Brendan Mcdermid/Reuters
Brendan Mcdermid/Reuters
Ifølge David Miller fra Democrats Abroad Denmark må Bernie Sanders ikke vente med at trække sig som i 2016.
Hvis demokraten Bernie Sanders vil trække sit kandidatur, bør han gøre det nu frem for ved Demokraternes konvent til juli.
Det siger grundlægger og tidligere formand for Democrats Abroad i Danmark David Miller, efter at Joe Biden ifølge de amerikanske mediers prognoser står til at vinde i fire delstater ved tirsdagens primærvalg.
- Trækker Bernie Sanders sig tidligere, kan alle Demokrater hurtigere bakke op om én kandidat og give Joe Biden længere tid til at påvirke de amerikanske vælgere frem mod præsidentvalget i november, siger David Miller.
Frem mod præsidentvalget i 2016 valgte Bernie Sanders først at trække sig til konventet i juli, hvor Hillary Clinton blev udpeget som Demokraternes præsidentkandidat.
Joe Biden står til at blive den helt store vinder ved minisupertuesday, hvor seks delstater afholder primærvalg og vælgermøder.
Prognoser viser, at den tidligere vicepræsident vinder i Michigan, Missouri, Mississippi og Idaho.
Her er der henholdsvis 125, 68, 26 og 20 delegerede på spil.
Skulle Bernie Sanders trække sig, har Joe Biden brug for alle Bernie Sanders' støtter, hvis han skal gøre sig forhåbninger om at slå Donald Trump ved præsidentvalget til november, mener David Miller.
- Det kan være svært at få Bernie Sanders' kernevælgere til at stemme på Joe Biden. Ligesom vi så med Hillary Clinton i 2016.
- Men hvis Joe Biden gør indrømmelser, for eksempel går med til at sløjfe al studiegæld, kan det overtale mange af vælgerne, siger David Miller.
Bernie Sanders har tidligere udtalt, at såfremt han trækker sig fra kampen om Demokraternes nominering, vil han støtte Joe Biden.
Bernie Sanders har endnu ikke udtalt sig efter tirsdagens primærvalg.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker