Dansk diplomat kravler til tops i Pakistan
En pakistansk klatrer har sammen med en dansk diplomat formået at nå toppen af det højeste bjerg i Hazara-provinsen. Ekspeditionen til toppen af det 5290-meter høje Malika Parbat (den nordlige tinde) varede fem dage. Det skriver avisen Pakistan Today.
Blandt de lokale anses bjerget som umulig at bestige fra nordsiden på grund af dets stejlhed og andre farer. Men den myte har pakistaneren Imran Junaidi nu sat til vægs.
Ifølge en pressemeddelelse fra den danske ambassade i Islamabad er Imran Junaidi den første pakistaner, der har formået af besejre bjerget.
- Det var virkelig vigtigt for mig at foretage denne opstigning sammen med en pakistansk klatrer. Ikke kun som udtryk for mit venskab med pakistanske bjergbestigere, men også som et lille udtryk for venskabet mellem Danmark og Pakistan, siger Jens J. Simonsen.
Han er ansat ved ambassaden i Islamabad og tydeligvis begejstret for at være i landet.
- Det er et land med så mange styrker og vidunderlige naturområder, at det tager pusten fra en. Specielt for os, som kommer fra udlandet uden større kendskab til Pakistan.
Kun otte klatrere har indtil videre formået at nå på toppen af Malika Parbat. Første gang i 1920 af en britisk militærmand assisteret af fem gurkha-soldater. Først 47 år senere, i 1967, stod der igen et menneske på tinden.
- Opstigningen var ret udfordrende til tider, men man er nogle gange nødt til at kæmpe for sine venskaber og drømme, siger Imran Junaidi.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde