Det kommer ikke til at ligne nogen dansk retssag, når den tidligere bosnisk-serbiske hærchef Ratko Mladic til formiddag kommer for retten i Haag, mistænkt for krigsforbrydelser i 1990'erne.
Publikum sidder bag skudsikkert glas, og der er kun en enkelt dommer på den første dags retsmøde, som kun tager en halv til højst en hel time.
Det fortæller Hans Henrik Brydensholt, som selv har været dommer FN's krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien og er tidligere landsdommer.
- Det ér temmelig højtideligt. Alene det med hele menageriet, publikum bag skudsikkert glas og at det hele bliver optaget på tv og udsendt med en lille forskubbelse, hvis man vil lukke dørene eller lignende, fortæller Brydensholt.
På første dag skal den tiltalte tage stilling til hvert enkelt af de 13 anklagepunkter om folkedrab, krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og overtrædelse af krigens love.
Han kan protestere mod fængsling og kan sige, om han vil have sine beskikkede forsvarere. Hans sygdom og forholdene i fængslet kan også komme op.
Brydensholt rejste selv i det tidligere Jugoslavien på besigtigelse som led i arbejdet som dommer. Største indtryk på ham gjorde en ældre bondekone, hvis mand og søn var blevet dræbt i krigen.
Hun ville gerne stille et spørgsmål, når hun nu stod over for så mange kloge mennesker.
Tidligere holdt hendes landsby høstfest og andre fester med dem i nabolandsbyen.
- Hvorfor kom de pludselig for at slå os ihjel, spurgte hun.
- Det kunne vi ikke svare på, fortæller den tidligere dommer.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub