Det skriver netavisen Somalia Report.
Den tidligere sikkerhedsmand Abdi Rissak Moalim Dhere arbejdede for Danish Demining Group i Somalia. Det bekræfter sikkerhedschef i Dansk Flygtningehjælp Fredrik Pålsson.
- Det var ham, der var vores sikkerhedsmand for området, siger Fredrik Pålsson til Ritzau.
Han kan dog hverken be- eller afkræfte forlydenderne om, at den somaliske sikkerhedsmand er arresteret.
Ifølge Somalia Report blev Abdi Rissak Moalim Dhere pågrebet søndag morgen i regionen Galmudug. Det siger lokale beboere.
- Vi udførte en vellykket aktion, som var rettet mod gidseltagerne, og vi fik fat i ham. Vi vidste, at han gemte sig et eller andet sted i Galmudug-området, siger en officer desuden til netavisen.
Dhere menes at have samarbejdet med gidseltagerne. Han forsvandt kort efter gidseltagningen i oktober.
Paul Hagen Thisted og Jessica Buchanan blev reddet tidligere på ugen af amerikanske specialstyrker, som dræbte ni af gidseltagerne.
Danskeren og amerikaneren blev torsdag genforenet med deres familier på den amerikanske militærbase Sigonella på Sicilien i Italien.
Det var USA's præsident, Barack Obama, som personligt beordrede, at der skulle indsættes elitesoldater fra Navy Seals, Team Six for at befri de to gidsler.
Det var den samme enhed, som stod bag drabet på terrorlederen Osama bin Laden i Pakistan sidste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde