Dansk hjælp mod grøn plage der ødelægger liv og indtægt i Nigeria

Det tager kun en time at sejle fra millionbyen Lagos, Nigerias største by med i omegnen af 20 millioner indbyggere, til den lille landsby Oriba.

Men der er en verden til forskel fra den tæt trafikerede, larmende storby til landsbyen, som hverken har elektricitet eller rindende vand i huse og hytter.

I generationer har beboerne i landsbyen ernæret sig som fiskere. Men noget er for alvor ved at forandre sig, fortæller Mosúnmóla Amisu, en kvinde, som er født og opvokset i Oriba.

Der er ikke så mange fisk i nettene, som der har været, og i perioder er det umuligt for landsbyboerne at få deres små fiskerbåde i vandet i Lagos Lagune, som byen ligger ved.

Det skyldes et grønt og uigennemtrængeligt tæppe af vildtvoksende vandhyacinter, som breder sig og i perioder dækker vandoverfladen i store områder.

- Vores forfædre var fiskere. Men siden 1985-86 er vi begyndt at se de her planter i vandet her ved landsbyen, siger Mosúnmóla Amisu.

Hun tilføjer, at der er mange udfordringer i landsbyen, som hverken har elektricitet, adgang til lægehjælp eller veje ud af byen.

- Men den største udfordring er hyacinterne, der vokser i vandet. De forhindrer os i at fange de fisk, som er vores levebrød her i byen, siger Mosúnmóla Amisu.

- Vi overlever ved at plante kasava, siger hun.

Vandvejen er reelt landsbyboernes eneste forbindelse til det omkringliggende samfund, da der ikke er en vej. Men i flere måneder om året gør vandhyacinterne det svært eller nærmest umuligt for dem at sejle på lagunen.

Det har blandt andet ført til, at gravide kvinder på vej til hospitalet har født i kanoen undervejs.

Vandhyacinterne er en invasiv art, som breder sig ud i lagunen fra floderne inde i landet.

Det har været et problem i årtier, men problemerne vokser i takt med forurening og klimaforandringer. Planterne trives med varme og højt indhold af kvælstof i vandet.

Problemet er ikke enestående for landsbyen Oriba og de omkring 200 andre landsbyer ved kystlinjen ud til Lagos Lagune. Planterne har bredt sig mange steder på det afrikanske kontinent og andre dele af verden.

Oprindeligt hører planterne hjemme i Sydamerika, men blev importeret til andre lande på grund af deres smukke blomster.

Siden 2014 har planten været på EU's liste over invasive arter, og dermed er det ikke tilladt at indføre eller dyrke den i EU.

For indbyggerne i Oriba kan der dog være et lys i det grønne vildnis.

For lokale ildsjæle har fået støtte fra Udenrigsministeriet i Danmark til at projekt, der skal vende de invasive planter til en ressource for indbyggerne.

Andre steder har man blandt andet haft held med at høste vandhyacinterne og forarbejde dem til et materiale, der kan fremstilles eksempelvis møbler og brugskunst ud af, forklarer Bolaji Alonge, som er leder af projektet.

På den måde kan de berørte indbyggere tage sagen i egen hånd og gøre vandhyacinterne til en indtægtskilde.

- Lige nu ser de planterne som en plage. Forhåbningen er, at de ikke kun ser det som en plage, men faktisk en ressource, som kan bruges til alt muligt, når vi er færdige med projektet, siger han.

- Vi er her ikke for at ændre deres liv, men for at give dem nogle redskaber og et håndværk, som de kan give videre til andre.

Danmark har givet en million kroner til projektet, som involverer fire landsbyer i første omgang og foreløbig varer i et år.

- Vi håber, at det går godt, og at andre organisationer, lande eller regeringen også får lyst til at bidrage, siger Bolaji Alonge.

Ifølge Danmarks ambassadør i Nigeria, Sune Krogstrup, handler det om at skabe job og meningsfulde aktiviteter i lokalområdet.

- Vi ved jo godt, at vi ikke kommer til at ændre Nigeria med et projekt som det her. Men idéen er, at det kan være katalysator for, at andre kan føre det videre, siger han.

- Det kan få en betydning for mange menneskers liv, hvis man lykkes med det.

I Oriba og de andre landsbyer skal det nu vise sig, om beboerne er med på idéen om, at vandhyacinterne kan gøre nytte, når projektet for alvor går i gang i løbet af efteråret.

- Vi er klar, siger Mosúnmóla Amisu.

/ritzau/