Dansk kvinde savnes efter skudmassakre

En dansk kvinde meldes savnet efter fredagens skudmassakre på den norske ø Utøya.

Det oplyser TV2 Nyhederne, der har været i kontakt med kvindens far.

Han fortæller, at kvinden arbejdede som samarit på Arbeiderpartiets Ungdomsforbunds sommerlejr. Kvindens 22-årige datter var også med - hun er blandt de overlevende efter det tragiske angreb, der har kostet mindst 86 mennesker livet.

Kvinden er bosat nord for Oslo.

Udenrigsministeriets Borgerservice kan søndag eftermiddag ikke bekræfte oplysningen.

/ritzau/

43-årig dansk kvinde var på Utøya som samarit. Hendes 22-årige datter er blandt de overlevende.

Offentliggjort Sidst opdateret