En dansk-libysk mand er ifølge Anmesty International blevet anholdt i Tripoli efter, at han har opfordret til protester mod Muammar Gaddafis styre.
Manden, Jamal al-Hajji, har tidligere skabt diplomatiske knuder mellem Danmark og Libyen.
Tilbage i 2008 placerede de libyske myndigheder ligeledes al-Hajji i en fængselscelle, hvilket fik daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) til at true Libyen med at bremse en stor økonomisk aftale mellem EU og Gaddafi.
Men nu er den altså gal igen efter Jamal al-Hajjis seneste opfordring til demokratiske forandringer.
Ifølge Amnesty International er den officielle begrundelse for Jamal al-Hajjis anholdelse en trafikforseelse.
Han blev anholdt den 1. februar af omkring ti civilklædte betjente, der mente at Hajji havde påkørt en mand med sin bil.
Anmesty kalder anholdelsen af Hajji, der både har libysk og dansk statsborgerskab, for "politisk".
Han sidder nu varetægtsfængslet for den angivelige påkørsel i Jdaida fængslet i Tripoli.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde