Dansk målmand gennemhullet i NHL-topbrag
Søndagens møde med New York Rangers blev en kort fornøjelse for Anaheim Ducks' danske målmand.
Efter kun 10 minutter var Frederik Andersen blevet passeret tre gange på kun syv skud. Det udløste en udskiftning, og den danske målvogter måtte se resten af NHL-kampen mellem Anaheim Ducks og New York Rangers fra bænken.
Rokaden, som sendte John Gibson ind i Anaheims mål, hjalp dog ikke holdet fra Californien, der lukkede yderligere fire mål ind og tabte med cifrene 7-2 på udebane i New York.
Det var anden kamp i træk, at Frederik Andersen fik lov til at vogte Ducks-målet fra start, efter at han leverede 22 redninger i en 3-2-sejr over Colorado fredag.
Pladsen som førstemålmand har ellers mest tilhørt John Gibson i de seneste seks uger, efter at den 25-årige dansker døjede med en skade, og hans yngre afløser har leveret en række stabile indsatser.
Frederik Andersen kan trods søndagens nederlag fremvise en særdeles imponerende sæsonstatistik, der tæller 31 sejre og 16 nederlag, hvoraf de fem kom efter overtid eller straffeslag.
Anaheim Ducks fører fortsat sin division med tre uger tilbage før slutspillet. New York Rangers rykker til gengæld op på ligaens førsteplads efter sejren.
I søndagens NHL-kampe var én anden dansker i aktion. Jannik Hansen sluttede Vancouver Canucks' 3-1-sejr over Arizona Coyotes uden at komme på pointtavlen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde