Dansk maraton-kvinde tager teten i stor hjælpeorganisation
Dansk maraton-kvinde tager teten i stor hjælpeorganisation Foto: POLFOTO/Sofia Busk
POLFOTO/Sofia Busk
Anne-Birgitte Albrectsen er en af de højest placerede danskere i FN, men skifter nu til Plan International.
Danske Anne-Birgitte Albrectsen bliver øverste chef for den humanitære organisation Plan International. Hun tiltræder stillingen til september i år, oplyser organisationen på sin hjemmeside.
Anne-Birgitte Albrectsen har 25 års erfaring inden for international udviklingsarbejde og bor til daglig i New York, hvor hun bestrider jobbet som vice-eksekutivdirektør i FN's Befolkningsfond, UNFPA, som fremmer kvinders, mænds og børns ret til sundhed og ligeværd.
Dermed skifter den 47-årige jurist fra en post som en af de højest placerede danskere i FN-systemet.
- Jeg er begejstret over den nye rolle og glad for at tage imod jobbet. Ethvert barn og ungt menneske - herunder de mest sårbare - har et enormt potentiale, siger Anne-Birgitte Albrectsen i en kommentar.
Plan er en af verdens største humanitære organisationer med fokus på børn.
Organisationen arbejder med langsigtet udvikling og nødhjælp i 52 af verdens fattigste lande i Afrika, Asien og Latinamerika.
- At investere i deres rettigheder og engagere dem i beslutningsprocessen er en investering i en bedre fremtid for os alle, siger Anne-Birgitte Albrectsen.
Hun tager over fra Nigel Chapman, som forlader stillingen ultimo august.
Anne-Birgitte Albrectsens jobskifte sker efter en omfattende eftersøgning efter den rette kandidat, lyder det.
Hun har været vidt omkring i sin karriere, og efter at hun blev uddannet jurist i 1991 fra Københavns Universitet, har hun blandt andet været kontorchef i Danida og centerchef i Udenrigsministeriet.
Over sommeren flytter Anne-Birgitte Albrectsen med sin mand til Storbritannien, hvor Plan Internationals hovedkvarter ligger.
Anne-Birgitte Albrectsen er efter sigende en ivrig løber, har deltaget i maraton og i 2008 blev hun Ridder af Dannebrog.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker