Dansk ministerium har åbnet hjælpekontor i Sri Lanka
Bomber på hoteller og i kirker slog påskemorgen mindst 290 personer ihjel, herunder tre danske børn. Udenrigsministeriet har mandag eftermiddag åbnet et midlertidigt kontor i hovedstaden Colombo, hvor danske statsborgere kan få konsulær hjælp. Foto: Dinuka Liyanawatte/Reuters
Dinuka Liyanawatte/Reuters
Udenrigsministeriet har åbnet er kontor i den srilankanske hovedstad for at hjælpe danskere efter angreb.
Udenrigsministeriet har mandag eftermiddag etableret et midlertidigt kontor i Sri Lanka for at hjælpe danskere i området efter en række bombeangreb søndag.
Kontoret er placeret på den norske ambassade i hovedstaden Colombo, oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice.
Kontoret vil kunne hjælpe med konsulær bistand til danske statsborgere, der er direkte berørt af terrorangrebene søndag samt rådgive om blandt andet transportforhold og sikkerhedsforanstaltninger i Colombos internationale lufthavn.
Søndag fik en drabelig begyndelse i det sydasiatiske land, da først seks eksplosioner fandt sted på en række hoteller og i nogle katolske kirker i og omkring hovedstaden. Et par timer senere fandt yderligere to eksplosioner sted.
Mindst 290 personer er blevet dræbt i angrebene, herunder tre danske børn.
Mandag er det ansatte fra den danske ambassade i Delhi, Indien, som hjælper på det midlertidige kontor. Fra tirsdag er de udsendte fra Danmark, som overtager arbejdet.
De udsendte er personale fra Udenrigsministeriets Borgerservice, Rigspolitiet og Region Hovedstadens akutberedskab. Også en medarbejder fra Røde Kors er rejst med for at yde krisepsykologisk støtte.
Adressen er 49, Bullers Lane, Colombo 7. Det er muligt for danskere at henvende sig i ambassadens åbningstid, der er fra klokken 8-16.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned