Dansk Muslimsk Union fordømmer angreb og drab i Paris
Danske reaktioner lod ikke vente længe på sig, da omfanget af det blodige angrebet fredag i Paris stod klart.
Reaktionerne på angrebet fredag aften i Paris er strømmet ind til Frankrigs præsident, François Hollande, og hele det franske folk. Også fra Danmark er der kommet reaktioner.
Dansk Muslimsk Union fordømmer i en erklæring angrebene fredag i Paris:
- Uanset hvem der står bag drabene og terroren, kan intet forsvare drab på tilfældige og uskyldige mennesker med vold, drab og terror i forsøget på at destabilisere et samfund, skriver Dansk Muslimsk Union og tilføjer:
- Dansk Muslimsk Union fordømmer på det allerkraftigste disse angreb og drab på uskyldige mennesker. Vi opfordrer alle borgere - i Danmark som i Europa - til at udvise besindelse og sammenhold med alle samfundsgrupper.
Forhenværende medlem af Folketinget for SF, Özlem Sara Cekic, skriver på Twitter, at "terroren har allerede ramt os. I sociale medier bliver danske muslimer beskyldt og afkrævet et svar for terroren i Frankrig".
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er en af de første, der reagerede. Han skriver også på Twitter:
- Jeg er forfærdet over angrebene i Frankrig. Mine tanker går til alle franskmænd i aften.
Udenrigsminister Kristian Jensen (V) har også reageret på de dramatiske begivenheder i Frankrigs hovedstad:
- Det er en forfærdelig aften i Paris, skriver han i et tweet, hvor han også siger, at danskere kan ringe til Udenrigsministeriet globale vagtcenter i tilfælde af et akut behov.
Alternativets Uffe Elbæk var også tidligt ude, mens ingen var klar over, hvad der foregik. Elbæk skrev:
- Det er helt forfærdeligt, det der sker lige nu i Paris. Helt uvirkeligt. Helt ubegribeligt. Totalt chokerende.
Senere supplerede han: - Som beretningerne løber ind - tre til fire angreb i Paris - er der kun et at sige: vores tanker går til ofrene og deres pårørende.
Tidligere landbrugs- og fiskeriminister Mette Gjerskov (S) sammenfatter fredag aftens begivenheder på det sociale medie med ordene: - Paris. Forfærdeligt!
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned