En seksårig dansk pige er fortsat savnet, efter at hun i weekenden forsvandt i en norsk elv sammen med sin svenske far. Faderen blev mandag fundet død i vandet.
Politiet i Norge leder fortsat efter en seksårig dansk pige, som søndag eftermiddag forsvandt efter en bådulykke i Norge.
- Vi leder stadig efter pigen med det samme mandskab, siger Håvard Kalvåg fra politiet i Telemarken til Ritzau.
Dykkere fandt mandag hendes 39-årige svenske far død på 4-5 meters vand, og politiet mener ikke, at det er realistisk, at datteren bliver fundet i live.
- Vi forventer desværre ikke at finde hende i live, da der nu er gået så lang tid. Desuden er faderen jo også fundet død, forklarer Håvard Kalvåg.
Familien, der til daglig bor i Vanløse nær København, var på ferie i Norge, da ulykken indtraf. Moderen og en treårig lillesøster var ikke med på sejlturen i Sønnlandsvatnet, som er en sø med tilstødende elve i Telemarken i det sydlige Norge.
Mandens hustru, hendes mor og den treårige datter befinder sig i Telemarken.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde