Dansk politiker er blandt Times 100 mest indflydelsesrige
EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, er i selskab med toppolitikere, kunstnere og sportsfolk på Time Magazines årlige liste over de mest indflydelsesrige mennesker i verden. Foto: /ritzau/AP/Virginia Mayo
/ritzau/AP/Virginia Mayo
Margrethe Vestager er den eneste dansker og repræsentant for EU på top-100 over verdens mest indflydelsesrige.
EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, er som den eneste dansker med på amerikanske Time Magazines liste over de 100 mest indflydelsesrige personer i verden.
Den danske politiker figurerer som et af de 14 navne i kategorien "titaner".
- Hun tager de vanskelige, kontroversielle beslutninger, som kun en sand leder kan, skriver tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).
Det er hende, der har skrevet Time Magazines omtale af Vestager.
- Europa har brug for flere kvinder som Margrethe Vestager, skriver Thorning.
Det var Thorning selv, der udpegede den daværende radikale partiformand og økonomiminister som EU-kommissær i 2014.
Sidan da har Vestager taget livtag med store selskaber som Google og Gazprom, hvis hun mener, at de bryder konkurrencereglerne ved at udnytte deres dominerende markedsposition.
Vestager er den eneste repræsentant for EU på dette års liste over verdens 100 mest indflydelsesrige personer.
I kategorien "ledere" finder man - måske ikke overraskende - USA's præsident, Donald Trump, Ruslands præsident, Vladimir Putin, og deres kinesiske kollega, Xi Jinping.
På Time Magazines top-100 er der også blevet plads til kunstnere som musikeren Ed Sheeran og skuespilleren Emma Stone.
Også pave Frans og komikeren Samantha Bee er blandt de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden ifølge Time.
Også Trumps datter Ivanka Trump og hendes mand, Jared Kushner, er med på dette års top-100 i kategorien "pionerer". Ægteparret har fået kontor i Det Hvide Hus, er rådgivere for Donald Trump og en del af hans administration.
Ivanka var en af dem, der påvirkede Donald Trumps overvejelser om at bombe en militærbase i Syrien som reaktion på et giftgasangreb tidligere på måneden. Det har Sean Spicer, talsmand for Det Hvide Hus, erkendt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned