Dansk protest mod tysk atom-affald

Det østtyske mellemlager for atom-affald i Ludmin i nærheden af Østersø-byen Greifswald kun 100 km fra Bornholm og Falster vil ikke som planlagt blive lukket i 2039 og det vækker bekymring hos danske politikere, skriver dagbladet "Der Nordschleswiger".

Dansk Folkepartis miljø-ordfører Jørn Dohrmann siger til bladet, at den tyske holdning ikke er acceptabel for Danmark.
På baggrund af de tyske protester mod den tidligere grænsekontrol mener Dohrmann at Danmark nu bør protestere overfor de tyske planer om at forlænge opbevaringen af atom- affald i Ludmin udover 2039.
Udsættelsen i Ludmin i delstaten Mecklenburg-Vorpommern skyldes at Tyskland endnu ikke har fundet et sikkert lager for den samlede tyske atom-affald.
Til trods for den tyske regerings beslutning om at droppe alle atomkraftværker syd for grænsen senest i 2022 skal undersøgelserne omkring et endeligt opbevaringssted nu først begynde i 2019.
Det er en forsinkelse på cirka fem år og det betyder at Ludmin ikke kan nå at lukke som planlagt i 2039.
Ialt opbevares cirka 26.000 tons farlig radioaktiv affald i Ludmin kun 100 km fra Bornholm og Falster.
Foto: Arkivfoto: Polfoto

26.000 tons farlig radioaktiv opbevaret i Tyskland kun 100 km fra Falster bliver ikke fjernet som planlagt.

Offentliggjort Sidst opdateret