Udenrigsministeriet opgraderer sin rejsevejledning for Egypten og fraråder nu alle ikkenødvendige rejser til landet.
- Det sker efter de seneste dages uroligheder, som er eskaleret i dag, og meldingerne om, at myndighederne vil slå hårdt ned, siger chefen for Borgerservice i Udenrigsministeriet, Charlotte Slente, til Ritzau.
Hun tilføjer, at turistdestinationerne ved Det Røde Hav dog er undtaget.
- Men vi råder folk til at udvise forsigtighed og omtanke, og vi følger i det hele taget situationen tæt, for det er ret uforudsigeligt, hvad der sker i øjeblikket, siger Charlotte Slente.
I Udenrigsministeriets rejsevejledning, som ligger på ministeriets hjemmeside, lyder opfordringen således.
"Danskere, som opholder sig i områder med uroligheder, opfordres til at undgå demonstrationerne og holde sig inden døre, så længe urolighederne fortsætter. Situationen er uforudsigelig og kan ændre sig hurtigt".
Ministeriet har reageret på de voldsomme demonstrationer mod regimet, der fredag har præget Egyptens store byer. De mange tusinde demonstranter er, ifølge meldinger, blevet mødt af både skud og tåregas fra myndighedernes side.
Fredag eftermiddag er der sat ild til flere regeringsbygninger i byen Alexandria, mens præsident Hosni Mubaraks hovedkvarter i Kairo står i flammer.
Myndighederne har desuden indført natligt udgangsforbud i landets største byer.
Det danske Udenrigsministerium har ikke tal på, hvor mange danskere der befinder sig i Egypten i øjeblikket.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde