Dansk skib sunket ud for Holland - 11 personer reddet
11 personer har det godt efter at være blevet reddet af Hollands kystvagt, da skibet Svartlöga kæntrede.
Et dansk sejlskib ved navn "Svartlöga" er lørdag aften sunket ud for Holland, oplyser den hollandske kystvagt i et opslag på Twitter.
11 personer blev reddet i landet, efter at det 24 meter lange sejlskib blev ramt af et voldsomt vindstød og kæntrede.
- Vi blev ramt af kraftig regnstorm, så selv om vi havde reduceret sejlarealet kæntrede skibet, fortæller skibets ejer og kaptajn Henrik Grønborg til TV2.
- Alle ombord havde redningsveste på og folk kom ud i redningsbåde, og efter cirka en halv time kom redningshelikopterne.
- Lige nu er vi alle samlet på et hotel, og alle har det fysisk godt, men ingen er upåvirket selvfølgelig, vi skal lige have det bearbejdet, siger Grønborg til TV2.
Danskerne var 10 kilometer fra kysten, da de blev reddet af den hollandske kystvagt. De udsendte selv nødsignaler via 112.
To helikoptere og to fartøjer fra den hollandske redningstjeneste deltog i operationen.
Efter kæntringen har der været både i området, hvor skibet forulykkede, for at samle dele og ting, som flyder rundt i vandet.
Svartlöga var ifølge den hollandsk redningstjeneste på vej fra den hollandske by Den Helder til Zeebrugge i Belgien.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker