Dansk soldat er død i faldskærmsulykke i Holland
Omstændighederne omkring faldskærmsulykken er stadig uafklarede, oplyser Forsvaret.
En dansk soldat er omkommet under en privatarrangeret faldskærmstur i Holland.
Det oplyser Forsvaret i en pressemeddelelse omkring søndag midnat.
Forsvaret oplyser ikke yderligere detaljer om vedkommende. De pårørende er underrettet.
- Det er med stor sorg, at jeg har modtaget meddelelsen om, at en af vores soldater er omkommet i en faldskærmsulykke. Mine tanker går til de efterladte og pårørende i denne svære tid, siger chef for hæren, generalmajor Peter H. Boysen, i pressemeddelelsen.
Omstændighederne omkring ulykken er stadig uafklarede. Derfor oplyser Forsvaret, at der ikke er yderligere at tilføje på nuværende tidspunkt.
Forsvaret oplyser ikke, hvornår ulykken fandt sted.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde