Danske aktivister på vej til en demonstration mod en højreradikal march i Stockholm er blevet anholdt.
Ifølge det svenske telegrambureau TT er mindst 11 danskere blevet anholdt præventivt for at forhindre ballade ved demonstrationen.
Danskerne blev anholdt i to forskellige køretøjer, da politiet lørdag kontrollerede trafikken mod hovedstaden.
Ifølge svensk politi er danskerne venstreaktivister.
I Stockholm er den højreradikale march lørdag eftermiddag i fuld gang i bydelen Gamla Stan, hvor flere hundrede demonstranter fra venstrefløjen er mødt op for at protestere.
Der bliver kastet med både æg, flasker og kanonslag, mens demonstranterne slår på trommer og blæser i medbragte fløjter for at overdøve talerne ved det højreradikale arrangement.
Svensk politi er talstærkt til stede for at forhindre grupperne i at tørne sammen.
Uanset de præventive anholdelser er Danmark tilsyneladende repræsenteret i begge grupper.
Således sendte gruppen Antifascistisk Aktion (AFA) allerede fredag aften en bus fuld af demonstranter fra København til Stockholm.
Og blandt talerne ved marchen er ifølge modkraft.dk også repræsentanter fra den højreradikale gruppe Danskernes Parti.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned