De danske soldater har været på vingerne igen. F-16-kampflyene har været på fire missioner i det seneste døgn. Det oplyser Flyvertaktisk Kommando.
Flyene blev indsat mod militære køretøjer i området mellem Yafran og Misrata samt omkring Brega. Der blev smidt to bomber.
Med dagens missioner i Libyen er Danmark nu oppe på et samlet antal på 161. Kampflyene har smidt i alt 331 bomber over det uroplagede land.
Fredag sendte Gaddafi mere end 12 mortergranater mod den tunesiske grænseby Dehiba, siger en kilde fra Tunesiens sikkerhedsstyrker.
I øjeblikket kæmper Gaddafis styrker mod oprørerne i bjergene, som ligger i det vestlige Libyen tæt på grænsen til Tunesien.
En indbygger i Dehiba oplyser, at en af bomberne landede tæt på et anlæg, som leverer drikkevand til byen. Libysk artilleri er flere gange i løbet af ugen landet i Dehiba.
Mens oprørerne har svært ved at besejre Gaddafi, fik oprørerne torsdag en økonomisk sejr på et møde i den internationale Libyen-kontaktgruppe i Rom.
De to arabiske lande Qatar og Kuwait har meldt sig på banen med penge til Libyens Nationale Overgangsråd. Qatar er klar med 400-500 millioner dollar, mens Kuwait tilbød 180 millioner dollar.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet