De danske F-16-jagere har på tre missioner i Libyen det seneste døgn bombet radarstationer, kampvogne og et depotområde syd for Tripoli.
Det oplyser Flyvertaktisk Kommando.
På de tre missioner er der blevet kastet præcisionsbomber mod radarstationer og kampvogne syd for Misrata samt mod et depotområde syd for Tripoli.
Det danske mandskab på Sigonella-basen i Italien, der har været udstationeret siden aktionen i Libyen startede, er blevet afløst af hold 2.
De danske jagerfly har nu i alt gennemført 113 missioner over Libyen. De 112 har været luft-til-jord missioner, mens en enkelt har været en luft-til-luft mission.
Flyene har i alt kastet 239 bomber mod libyske mål.
Nato, der på vegne af FN skal opretholde et flyveforbud over Libyen, advarer civile i Misrata om at holde sig væk fra Gaddafis styrker, som Nato-krigsfly retter angreb mod.
- Vore piloter gør, hvad de kan for at undgå at ramme civile. Derfor et det vigtigt, at civile holder sig borte fra Gaddafis styrker, siger General Charles Bouchard.
Kampene i Misrata har kostet et stort antal civile livet, men der findes ingen samlet opgørelse. Indbyggere i byen siger, at mindst 200 er dræbt, men tallet meget vel kan være dobbelt så stort.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde