De danske F16-kampfly har været på fire missioner over Libyen i det seneste døgn. Flyene bombede i området mellem Al Aziziyah og Misrata samt omkring Ajdabiya.
De libyske mål omfattede luftværnsmissiler, militære køretøjer og ammunitionsdepoter. Der blev afleveret to bomber.
De danske piloter har nu gennemført i alt 157 missioner, hvoraf de 156 har været luft-til-jord missioner, mens en enkelt har været en luft-til-luft mission.
Det samlede antal anvendte bomber fra danske F-16-flyer nu oppe på 329. Og det er endnu ikke udsigt til at de danske missioner stopper lige med det samme.
På et møde i den internationale Libyen-kontaktgruppe i Rom torsdag afviste udenrigsminister Lene Espersen således at fastsætte en slutdato for den militære operation i Libyen.
- Jeg mener slet ikke, at situationen i Libyen er sådan, at man kan tale om, at den militære intervention kan stoppe nu, siger hun på vej ind til mødet i Rom.
Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, vil heller ikke tage stilling til, om der skal gå dage, uger eller måneder, før Danmarks F16-fly og andre Nato-styrker i operationen i Libyen kan trække sig tilbage.
- Vi fortsætter, så længe det er nødvendigt, siger Fogh på et pressemøde i Bruxelles.
Mødet i Rom handler om at få fastsat rammerne for en ny fond, der skal dirigere penge til oprørernes politiske gren, Libyens Nationale Overgangsråd (TNC).
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker