De danske F-16-fly har været på vingerne i fire missioner i Libyen inden for det seneste døgn.
På to af missionerne blev der kastet bomber mod henholdsvis ammunitionsbunkere syd for Gaddafis hjemby, Sirte, og en militær kommunikations-installation vest for samme by.
Det oplyser Flyvertaktisk Kommando.
Det bringer nu det samlede antal gennemførte danske missioner op på 103.
Under de danske F-16-flys angreb mod Gaddafis tropper og våbenarsenal er der nu kastet 212 af de såkaldte præcisionsbomber.
Mens Natos bombardementer mod mål i Libyen fortsætter, tyder intet imidlertid på, at de libyske regeringsstyrker er så svækkede, at det har bremset deres angreb mod oprørene.
Søndag bombarderede Gaddafis folk således oprørere vest for byen Ajdabiya med tungt artilleri og tvang hundredvis af lokale indbyggere på flugt, ligesom angrebene mod byen Misrata mandag fortsatte med ufortrøden styrke.
Internationale nyhedsbureauer beretter, at snigskytter, klyngebomber og vedvarende bombardementer forårsager panik i den belejrede by, der ligger i det vestlige Libyen.
Civile libyere er desperate for at komme ud af byen, og i alt er tusind blevet dræbt, vurderer en hospitalschef.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde