Danske F-16-fly har i det forløbne døgn kastet fire præcisionsbomber mod militære køretøjer og kommandofaciliteter i Libyen. Det er sket under fire missioner over flere områder mellem hovedstaden Tripoli og Brega.
Det oplyser Flyvertaktisk Kommando.
Hermed har danske kampfly kastet i alt 396 bomber under 192 missioner siden udstationeringen på den italienske Sigonella Naval Air Base i marts.
Her arbejdede de danske flyvevåbenfolk i weekenden i temperaturer på omkring 35 grader - det varmeste hidtil.
Imens har FN opgjort antallet af bådflygtninge fra Libyen til Italien og Malta til omkring 14.000, oplyser det franske nyhedsbureau AFP.
Andre tusinder agter at følge trop, oplyser en talskvinde for FN's flygtningehøjkommissær på baggrund af oplysninger fra dem, der er kommet til Italien.
Hundredvis af flygtninge fra blandt andet Somalia, Etiopien og Eritrea, som oprindeligt var flygtet til Tunesien, er ifølge FN-talskvinden begyndt at vende tilbage til Libyen.
Det gør de for at komme til Europa, hvad de tunesiske myndigheder har aftalt med EU at forhindre dem i at gøre fra Tunesien.
Samtidig har tunesiske regeringskilder tirsdag oplyst, at Libyens olieminister og mangeårige støtte af Muammar Gaddafi, Shukri Ghanem, lørdag er flygtet til Tunesien.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker