Danske kampfly har i det seneste døgn smidt otte præcisionsbomber under fire missioner mod Gaddafi-styrets kommandobunkere og ammunitionsdepoter, oplyser Flyvertaktisk Kommando.
Målene for de danske flyangreb var ved Misrata og sydvest for den libyske leders hjemby, Sirte.
Fortsatte Nato-angreb på Misrata har ikke lagt en dæmper på kamphandlingerne i byen, hvor Gaddafi-styret ellers har lovet våbenhvile, skriver det tyske nyhedsbureau, DPA.
Imens er mange oprørere ifølge DPA begyndt at frygte, at kampene kan vare ved i mange måneder endnu. DPA rapporterer fra kystbyen Derma om stigende frygt og frustration. Her siger den tidligere turistarbejder Iman El Kuf:
- Der findes allerede modstandslommer imod oprørerne. De kommer ud, når det er blevet mørkt. De får måske tilslutning fra flere, hvis oprørerne ikke snart gør fremskridt.
Imens har Gaddafi-styret rapporteret, at udenlandske skibe har angrebet telekommunikationskabler i farvandet ud for den libyske kyst og afskåret forbindelserne mellem adskillige østlige byer.
Med det seneste døgns angreb har danske F-16-fly nu fløjet i alt 127 missioner over Libyen siden udstationeringen den 19. marts på den italienske Sigonella Air Base.
De har i alt smidt 285 bomber.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker