Danske politikere har kontroversielle venner i EU

Søndag stemmer vælgerne på de danske politikere, som de ønsker valgt ind i EU-Parlamentet. Med i pakken får vælgerne dog også mindre kendte sidekammerater fra andre EU-lande.

Flere af dem vil måske få vælgerne til at spærre øjnene op.

For at få mest mulig indflydelse indgår de danske politikere nemlig i politiske grupper med de øvrige EU-landes parlamentarikere.

Blandt dem er der flere farverige karakterer med til tider ekstreme holdninger.

Et eksempel er Gruppen Identitet og Demokrati (ID), som Dansk Folkeparti er medlem af. Gruppen er den mest højreorienterede i Europa-Parlamentet.

I ugerne op til valget har ID-gruppen sagt farvel til det tyske parti Alternative für Deutschland (AfD).

Det skete, efter at AfD's spidskandidat til EU-valget og medlem af Europa-Parlamentet, Maximilian Krah, udtalte, at han "aldrig ville sige, at enhver der bærer en SS-uniform automatisk er kriminel" med henvisning til de nazistiske uniformer.

Selvom AfD nu er ude, så rummer ID-gruppen fortsat EU-kritiske hardlinere som Italiens Lega, der ledes af Matteo Salvini, og franske National Samling med Marine Le Pen i spidsen.

Et medlem af Lega fik i foråret en bøde efter at have truet EU-parlamentarikerne med en galge og i bedste fodbolddommerstil afbrudt en samling med fodboldfløjt for at give rødt kort til EU-Parlamentet.

- Det er en reaktion på, at vi er udelukket fra den almindelige parlamentariske aktivitet i Europa-parlamentet, siger Dansk Folkepartis spidskandidat, Anders Vistisen.

- Jeg er selv blevet truet med bøder for at sige, hvad er faktuelt korrekt, at muslimske indvandrere har en overrepræsentation i kriminalitetsstatistikkerne i Europa.

- Det bliver måske lidt showmands-agtigt, det min italienske kollega laver. Men det ser man fra mange sider i EU-Parlamentet.

- Der er folk fra andre grupper, der går ind med t-shirts på. Eller laver forskellige former for happenings. Det er desværre en del af det lidt gakkede hus, siger Vistisen.

Det er dog ikke kun på højrefløjen, at sidekammeraterne fra denne valgperiode måske vil undre de danske vælgere.

SF indgår eksempelvis i gruppen De Grønne/EFA, som i denne periode sagde farvel til det lettiske medlem Tatjana Ždanoka.

Hun nægtede at fordømme Ruslands invasion af Ukraine og blev siden beskyldt for at i flere år at have arbejdet som spion for de russiske myndigheder. En anklage hun nægter.

Længere ude på venstrefløjen vil Enhedslistens spidskandidat, Per Clausen, kunne komme i gruppe med den irske politiker Mick Wallace fra partiet Independents for Change.

Allerede i ugerne efter Ruslands invasion ville Wallace stoppe den militære hjælp til Ukraine. Et råd, der efter alt at dømme ville have betydet, at Ukraines forsvar var kollapset og landet besat af Rusland.

Enhedslisten deler bestemt ikke Wallace' holdning, siger Per Clausen:

- Enhedslisten har støttet Ukraine ubetinget fra den første dag. Vi har krævet skrappere sanktioner og foreslået, at der blev sat en stopper for eksport af ammunition ud af EU til andre lande for at kunne levere det, vi har lovet til Ukraine.

- Mick Wallace hører ærlig talt ikke hjemme på venstrefløjen, og han kommer ikke til at være del af gruppen efter valget, er jeg sikker på, siger Per Clausen.

Også den socialdemokratiske gruppe har været igennem rystelser.

I denne valgperiode blev den græske socialdemokrat Eva Kaili smidt ud efter en sag om millioner i kontanter, som hun skulle have modtaget for at sikre god omtale til VM-værtslandet Qatar.

De slovakiske socialdemokrater i partiet Smer blev også vist døren. Det skete, da de dannede en Putin-venlig regering, der er skeptisk over for militærhjælp til Ukraine.

- Vi prøver at sikre os, at vores grupper er sammenhængende. Og at man støtter de grundlæggende værdier, vi står på, siger Socialdemokratiets spidskandidat, Christel Schaldemose.

- Men der er tale om grupper ikke partier. Så der er en forskel. Derfor stemmer vi ikke altid sammen. Vi danske socialdemokrater har jo eksempelvis ikke bakket op om den migrationspolitik, som vores gruppe fører, siger Christel Schaldemose.

/ritzau/