Danske voldsofre får ikke EU-beskyttelse

Det kommer bare ikke til at gælde for Danmark.

Det er konsekvensen af en beslutning, EU-landenes justits- og indenrigsministre har godkendt fredag i Bruxelles.

På grund af det danske forbehold for EU's retlige samarbejde kommer samarbejdet ikke til at omfatte polititilhold udstedt i Danmark, ligesom de danske myndigheder heller ikke automatisk kan anerkende tilhold, der er udstedt i andre EU-lande.

Justitsminister Morten Bødskov (S) beskriver på et pressemøde i Bruxelles situationen som et udtryk for "det underlige og det absurde ved, hvordan retsforbeholdet efterhånden har udviklet sig".

Han siger, at han nu vil afvente den endelige tekst, før han undersøger mulighederne for, om Danmark kan få en særaftale, så den gensidige beskyttelse også kan komme til at gælde for Danmark.

Men han advarer mod at tro, at en såkaldt parallelaftale "er noget, man bare kan trække i en automat".

- Det sker på de andres nåde. Det er noget, vi får - og kun får - hvis de andre kan se en fordel i, at vi er med, siger Bødskov.

Den nye gensidige beskyttelse kommer til at fungere i samtlige de øvrige 26 EU-lande. Den skal ikke kun beskytte voldsramte kvinder, men er en generel mulighed for gensidig anerkendelse af polititilhold i civilsager.

I praksis skal det ske ved, at man hos myndighederne i det land, hvor tilholdet er udstedt, kan få et certifikat, der indeholder alle relevante oplysninger om for eksempel forbud mod, at en plageånd nærmer sig ens hjem, ringer eller sender breve.

Det gælder alle former for beskyttelsesforanstaltninger, der er udstedt for at beskytte en persons liv, fysiske og psykiske velbefindende, personlige frihed, sikkerhed eller seksuelle integritet.

Det nye system for gensidig anerkendelse af polititilhold mangler stadig at blive formelt godkendt i EU-Parlamentet. Men det ser ud til at falde på plads, så det kan træde i kraft 11. januar 2015.

/ritzau/