En lokal domstol i det nordvestlige Cambodia har tiltalt en dansk mand for at have stillet sine unge, mandlige tjenestefolk til rådighed for sexturister, skriver nyhedsbureauet AFP.
Den 64-årige dansker blev arresteret i Siem Reap, efter at have ladet sine gæster have sex med de cambodjanske tjenestefolk i aldrene 15, 17 og 21 år, oplyser Chea Heng, fra regeringens kontor for bekæmpelse af menneskehandel.
Ifølge embedsmanden fik ofrene hver mellem 15 og 50 dollar for sex med kunderne, mens danskeren tog fem dollar i "gebyr".
- Ofrene har fortalt os det hele, men han har ikke tilstået, siger Chea Heng. Embedsmanden oplyser, at danskeren risikerer op til 15 års fængsel.
Talrige udlændinge er blevet fængslet for sexforbrydelser eller er blevet udvist, siden Cambodia i 2003 indledte en kampagne mod pædofili i et forsøg på at slippe af med landets ry for at være et fristed for sexforbrydere.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub