Dansker bliver direktør for et af Europas største museer
Den 42-årige dansker Karin Hindsbo bliver ny direktør for det norske nationalmuseum. (Arkivfoto) Foto: Polfoto/Kre Viemose
Polfoto/Kre Viemose
Karin Hindsbo bliver leder for Norges nationalmuseum. - Vi kan tage kunst til nye højder i Norden, siger hun.
Det bliver danskeren Karin Hindsbo, der skal være ny direktør for det norske nationalmuseum, oplyser museet.
Den 42-årige dansker tiltræder 1. juni, og hun tager over for nordmanden Audun Eckhoff, der har været på posten siden 2009.
Det norske nationalmuseum er lige nu ved at opføre nye bygninger ved havnen i Oslo. Det vil gøre museet markant større. De nye rammer afføder da også store ambitioner hos danskeren.
- Med det nye nationalmuseum får vi et af de største museer i Europa og det største i Norden. Vi har potentiale til at tage kunst og kultur til nye højder, siger Karin Hindsbo.
Det nye museum har et samlet areal på 54.600 kvadratmeter og menes at have et prisskilt på mellem fem og seks milliarder norske kroner.
- Nationalmuseet er en af de aller vigtigste kunstinstitutioner i Norden, og vi står foran museets mest spændende periode. Det her er en historisk satsning på kunst, og jeg glæder mig til at være med til at forme fremtidens nationalmuseum, siger Karin Hindsbo.
Hun kommer fra et job som direktør for Kunstmuseene i Bergen (Kode) og har tidligere været direktør på Sørlandets Kunstmuseum i Kristiansand.
Karin Hindsbo er født og opvokset i København. Hun er uddannet kunsthistoriker fra Aarhus Universitet.
Før hun tog til Norge, var hun blandt andet kunstfaglig leder for Kunsthal Aarhus og leder af Den Frie Udstillingsbygning i København.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned