Udenrigsministeriets Borgerservice bekræfter, at dansk politi onsdag blev informeret om en eftersøgning af en dansk statsborger på den spanske ferieø.
Ana Vidal, der er talsperson for de lokale myndigheder, oplyser, at eftersøgningen foregår både på land og til vands.
- Han er endnu ikke fundet, og vi leder fortsat efter ham, siger hun til Ritzau.
Myndighederne på Gran Canaria bekræfter over for Ritzau, at man siden onsdag eftermiddag har ledt efter den danske mand, der er forsvundet på øen.
Ifølge netavisen Canarias7 meldte mandens kone ham savnet onsdag, hvorefter eftersøgningen blev sat i gang. Onsdag eftermiddag blev mandens cykel fundet sammen med en rygsæk med dokumenter, der viste, at tingene tilhørte den 51-årige dansker.
Tingene blev fundet i en kløft i et vanskeligt tilgængeligt terræn nær Soria-dæmningen på den sydlige del af øen.
Lokalt og nationalt politi deltager sammen med frivillige fra Røde Kors i den omfattende eftersøgning, der både inkluderer hundepatruljer og helikopter.
Eftersøgningen begyndte klokken kvart i tre onsdag eftermiddag. Den blev indstillet i nattetimerne, men blev genoptaget torsdag morgen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde