Alex Andersen havde spændt sikkerhedsselen af og var parat til at kaste sig ud af bildøren på sin firhjulstrækker, da vandet sidste uge kom væltende og skyllede hans bil ud mod kanten af en bro nær byen Toowoomba.
- Adrenalinen kørte rundt i kroppen på mig. I sidste øjeblik fik bilen vejgreb igen, og jeg kunne vende om og køre tilbage, hvor jeg kom fra, fortæller den 37-årige antikvitetshandler, der oprindeligt er uddannet kok på Den Gamle Kro i Odense.
Først mange timer senere kunne han i halen på en politibil køre til sin bolig i byen Cabarlah, mens store maskiner ryddede op efter de mange jordskred langs vejene.
- Vi var slet ikke forberedte. Vi er i 900 meters højde. Alligevel ødelagde vandet alt. Biler svømmede rundt, og McDonalds og en masse andre butikker lå under vand. Det så ud som om, at der var eksploderet en bombe, fortæller han.
Da han tidligere i dag kørte ud for at handle ind i Highfield Shops lå butikken ikke under vand. Til gengæld var den propfyldt med mennesker, der købte massivt ind. Langt mere end de havde brug for, mener Alex Andersen.
- Folk var i panik. Jeg kunne ikke få noget dåsemad, brød, mælk eller grøntsager. Alt var væk. Jeg tænkte, det var lidt for dårligt, at folk køber så meget.
Han regner selv med at have forsyninger til en uge og kan indtil videre ikke komme ret langt væk fra Cabarlah og slet ikke til Brisbane halvanden times kørsel østpå, fordi motorvejen ligger under vand.
Ligeledes er en række byer langs vejen som Ipswich og Goodna blevet fuldstændigt oversvømmet, da vandet kom væltende ned ad bjergsiderne og også forårsagede alvorlige jordskred.
- I Goodna blev der endda set en bullshark i hovedgaden, fortæller Alex Andersen.
Han var kun otte måneder gammel, da hans forældre emigrerede til Australien på det hollandske skib Shipmerline i 1974. De ville til Brisbane, men sad fast i Sydney, fordi Brisbane også det år var ramt af voldsomme oversvømmelser.
Lige nu står vandet højere end dengang.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde