Foran Fødselskirken i Betlehem på Vestbredden sidder folk allerede klar på stolerækkerne og kikker op på det sted, hvor storskærmen vil blive hængt op i god tid før selvstyrepræsident Mahmoud Abbas' tale til FN.
- Der er en afventende stemning på pladsen, fortæller Matilde Holck, projektkoordinator i Folkekirkens Nødhjælp.
- Det er et helt andet Betlehem end normalt. Der er feststemning i byen og flag overalt. Politiet har flag bag på deres motorcykler, flagene vajer fra biler, der kører rundt og tuder i hornene. På caféerne, der er fyldt op, strømmer festmusikken ud på gaderne, siger hun.
Ifølge Matilde Holck er det som om, at hele byen er sat op til talen.
- Alle palæstinensere håber på at få deres egen stat. Og selv om de godt ved, at USA og præsident Obama vil nedlægge veto, så ser de mennesker, jeg har talt med, Abbas' tale i FN som et kæmpeskridt. Nu sker der endelig noget, siger hun.
Andre steder i de palæstinensiske områder har titusindvis har været på gaderne for at støtte Abbas.
Mahmoud Abbas taler i FN i løbet af fredag aften (dansk tid).
Palæstinenserne har valgt at gå til FN på grund af frustration over, at forhandlingerne med Israel ikke synes at komme nogle vegne.
Men Israel og USA er stærkt imod ansøgningen og har under hele FN's Generalforsamling i New York kørt intenst diplomatisk spil for at overtale palæstinenserne til at afstå fra at søge om medlemskab i FN.
USA's præsident, Barack Obama, erklærer sig lodret imod af frygt for, at det kan afspore de sammenbrudte fredsforhandlinger mellem israelere og palæstinensere yderligere.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet