Det fortæller regionalchef for Folkekirkens Nødhjælps programmer i Thailand og Burma, Jonas Nøddekær, der har boet i regionen og i hovedbyen Yangon i snart to år.
- Stemningen er ganske afslappet og stille og rolig. Jeg kørte lidt rundt her til formiddag, blandt andet forbi Aung San Suu Kyis hus, og der var slet ikke nogle mennesker.
- Ved NLD's hovedkvarter var små hundrede mødt op, samt en masse pressefolk. De følger med i valgnyheder på en storskærm, som partiet har sat op over partikontorerne. Den bedste beskrivelse af hele stemningen er nok, at den er afventende, fortæller han.
Forklaringen på folkets valg-ro kan være, at selvom NLD og Suu Kyi bliver valgt ind i parlamentet, vil de kun besætte en brøkdel af pladserne og derfor langt fra få magt nok til at kunne ændre noget radikalt på nuværende tidspunkt, vurderer Jonas Nøddekær.
Det betyder dog på ingen måde, at det er ligegyldigt at få oppositionspartiet ind, og den klare forhåbning blandt lokalbefolkningen er da også, at det vil ske.
- Det har selvfølgelig enorm betydning, at NLD bliver valgt ind og kan blive et aktivt og ikke mindst legitimt oppositionsparti i parlamentet og være med til at sikre, at de skridt der er taget i retningen af demokrati, fortsætter, siger regionalchefen.
Myanmars siddende præsident er i den seneste tid kommet med tilkendegivelser om, at der behov for at fokusere på blandt andet at styrke uddannelses- og sundhedssystemet i landet.
Et løfte, som NLD og Suu Kyi vil kunne hjælpe med at få ført ud i virkeligheden, mener Jonas Nøddekær.
- Jeg håber og tror, at NLDs tilstedeværelse kan sikre og lægge pres på regeringen, så der kommer synlige resultater i lokalbefolkningen på de positive politiske ændringer. At disse bliver manifesteret på lokalplan, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde