Selv om der bliver målt et stigende radioaktivitetsniveau i Japans hovedstad, Tokyo, er der ikke grund til panik. Det siger strålingsekspert og sektionschef ved Beredskabsstyrelsen, Per Grim, som netop nu er i Tokyo.
- Niveauet er tre gange så højt som normalt og er fordoblet i dag, fordi det har regnet. Men alligevel er strålingen på et lavere niveau, end den er på en normal dag i Stockholm, siger han.
Dermed slår han fast, at der på ingen måde er nogen akut sundhedsrisiko for japanerne - og at der ikke er nogen grund til at være bekymret.
Per Grim er i Japan sammen med en delegation i landet, som skal hjælpe med nødhjælp - og i den forbindelse er hans opgave at holde et overblik over strålingsniveauet.
Han understreger, at myndighederne gør alt for hvad de kan for at holde indbyggerne orienteret om situationen.
- Befolkningen tager det roligt og afventer, hvad der sker. Der har været en tendens til frygt, og derfor har der ikke været så mange mennesker på gaderne, siger han og fortsætter:
- Men det har ændret sig. I dag er folk på gaderne igen - og da vi kørte gennem byen, holdt folk i kø ved tankstationerne, som netop er åbnet igen.
Per Grim har sammenlignet sine målinger med resultaterne hos andre inspektører i landet, og alle steder er billedet det samme - der er ingen akut sundhedsrisiko.
En landsby i den nordlige del af Japan - i området i nærheden af de ramte Fukushima-atomanlæg - har fået forurenet drikkevandet. Og her har myndighederne med det samme stoppet for vandforsyningen.
Det højeste niveau af radioaktivitet er blevet målt søndag aften dansk tid i byen Iitate, hvor der blev målt 12,1 mikrosievert per time. Niveauet er stigende, men er stadig så lavt, at det kun udsætter menneskers for begrænset risiko.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde