Dansker i USA vælger Trump for politikken - og ser bort fra retorikken

På en villavej i sydstatsbyen Wake Forest sidder Chris Jørgensen og kigger ud af vinduet fra byens bryggeri.

Uden for er et pride-marked med boder, regnbuefarver og livemusik i gang. Men det er ikke det eneste.

For enden af vejen har en gruppe på fem til seks mænd fra en af byens mange kirker stillet sig op med bibler og skilte i hænderne i protest mod arrangementet.

De står ikke langt fra den runesten, som Chris Jørgensen og familien, der ejer bryggeriet, har opsat foran indgangen til restauranten, og som bærer stedets værdigrundlag.

- Vi har åbnet det her for at være et sted for alle folk, siger han.

Chris Jørgensen har taget sin glæde ved øl og kombineret den med sin danske baggrund - og det er blevet til Wake Forests eneste mikrobryggeri, Norse.

Her er der frikadeller og danskinspirerede hotdogs på menuen og egne ølsorter på hanerne, som brygges på store tanke.

På endevæggen hænger Dannebrog side om side med det amerikanske flag.

Chris Jørgensen har efterhånden boet i USA i 30 år.

Han er amerikansk statsborger, amerikansk gift, og så har han ved de seneste valg stemt på Republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump.

Han er en af dem, der ikke bryder sig om Trumps facon, men derfor har han alligevel tænkt sig at stemme på ham i år.

- Jeg stemmer på Trump, fordi jeg stoler på, at han vil være i stand til at få os tilbage til, hvor vi var i de første fire år under ham, siger han:

- Er jeg enig med mange af de måder, han gør ting på? Nej. Men jeg kan utroligt godt lide hans politik, og det er det, jeg stemmer på.

Inden 51-årige Chris Jørgensen flyttede til USA, voksede han op i Fensmark ved Næstved og blev som voksen uddannet i markedsøkonomi i Herning.

Chris Jørgensen nåede aldrig at stemme ved et dansk folketingsvalg, men lænede sig som ung mere op ad partier til højre for midten.

Han husker, at han som barn så mennesker sidde og drikke øl og snakke midt på dagen i Næstved.

- Der spurgte jeg min mor, hvorfor de ikke var på arbejde, og hendes svar var, at det er de ikke nødt til, for de får penge af regeringen, siger han og tilføjer, at det var noget, han havde svært ved at forstå.

Wake Forest, hvor Chris Jørgensen i dag bor, ligger i delstaten North Carolina og har cirka 50.000 indbyggere.

Og så ligger den i, hvad der er blevet en af USA's vigtigste svingstater frem mod præsidentvalget 5. november.

Årene med Trump i spidsen - fra 2017 til 2021 - gav ifølge Chris Jørgensen grundlag for en god start for deres nyåbnede mikrobryggeri.

Samme medgang har de ikke haft de sidste snart fire år med præsident Joe Biden.

- Flere af vores stamgæster har sagt til os, at de ikke har råd til at gå ud. Enten har de mistet deres job, eller også er det, fordi alt er steget - energipriser, el og gas.

- Det presser os, og samtidig er priserne på råvarer steget, siger han.

Han forventer ikke, at det vil ændre sig med Demokraternes præsidentkandidat, den nuværende vicepræsident Kamala Harris, hvis hun vinder valget.

Bliver Trump valgt, forventer han derimod, at skatter bliver lempet, og at både energipriser og renter falder.

Samtidig mener Chris Jørgensen helt generelt, at flere beslutninger skal overlades til delstaterne, og at Trump også vil være garant for det.

- Jeg tror, at staterne er bedre til at styre, hvad de har brug for - mere end en føderal stat, som skal lave regler for 50 stater, siger han.

- En stat, der har meget landbrug, vil lave nogle andre regler end en stat, som har meget olieproduktion.

Princippet gælder også for Chris Jørgensen i forhold til andre politiske emner såsom abort.

For "der er så mange forskellige meninger i delstaterne".

At han peger på en kandidat, som ikke vil garantere, at han vil acceptere resultatet, betyder ikke meget for ham.

- Det sagde han også sidste gang, men han gik ud af huset fredeligt. Der var ikke noget militær eller håndjern, siger Chris Jørgensen, der ikke selv mener, at der var systematisk snyd ved valget i 2020.

Han oplever også den splittelse, som mange andre beskriver. Særligt når det gælder retorikken i debatten, hvor det handler mere om, hvem man ikke hader, og en ting føler han sig sikker på:

- Det bliver værre, før det bliver bedre.

/ritzau/