En dansker var med til at planlægge flugtplan for Libyens Muammar Gaddafis søn. Det mener de mexicanske myndigheder, som har fængslet manden.
Embedsmænd siger, at de i september forhindrede en plan, hvor en af Muammar Gaddafis sønner og andre familiemedlemmer til den tidligere libyske leder skulle smugles til Mexico.
Mexicanske efterretningsfolk forhindrede, at planen blev gennemført, hvor blandt andre den danske statsborger, en canadier og mexicanere skulle hjælpe med smuglingen og havde købt "sikre huse" i Mexico.
Den danske statsborger og adskillige andre personer blev anholdt den 10. og 11. november i forbindelse med planen, som skulle sikre Saadi Gaddafi et godt opholdssted på Mexicos vestkyst.
Udenrigsministeriet bekræfter, at en dansk statsborger er blevet fængslet i Mexico. Men Udenrigsministeriet vil hverken oplyse, hvornår fængslingen er sket, eller hvorfor personen er anholdt.
- Vi kan ikke give yderligere oplysninger, da Udenrigsministeriet har tavshedspligt i konkrete personsager, lyder det fra den vagthavende hos Udenrigsministeriets Borgerservice.
Den mexicanske viceminister Alejandro Poire siger, at myndighederne i Mexico i september fik et tip om planen om at smugle den 38-årige Saadi Gaddafi til Mexico ved hjælp af flere privatfly.
- Det lykkedes efterretningstjenesten at stoppe denne plan og opløse det internationale kriminelle netværk, som stod bag. De personer, som mens at være ansvarlige, er blevet anholdt, siger den mexicanske indenrigsminister, Alejandro Poire, som onsdag holdt pressemøde om sagen.
Smuglerringen købte ejendomme og forfalskede dokumenter for at forberede Saadi Gaddafis og hans families ankomst. De skulle angiveligt have boet nær Bahia de Banderas, der ligger tæt på det populære turiststed Puerto Vallarta.
Saadi Gaddafis advokat siger, at hans klient er i Niger, der har sagt, at han vil forblive i landet, indtil FN ophæver et rejseforbud for ham.
Saadi, der var forretningsmand og tidligere professionel fodboldspiller, har fået indefrosset sine værdier af FN.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker