Danskerbåde indfører drukforbud efter dødsfald
Reglerne for at indtage alkohol på rederiet Fjord Lines færger til Danmark bliver nu skærpet.
Det sker som følge af et dødsfald for nylig på en af de populære "danskerbåde", som de kaldes i Norge, skriver Nrk.no.
Rederiet har ruter til Hirtshals fra Bergen, Stavanger og Kristianssand og fra juli også Langesund.
Stramningen betyder, at passagerne ikke længere har lov til at drikke alkohol, som de bringer med sig eller som er i færgernes taxfree-butikker.
Passagererne må nøjes med at indtage den sprut, der kan købes i færgernes mange serveringssteder.
- Det hænger sammen med, at folk i deres kahytter har drukket medbragt alkohol. Og så har vi ikke kontrol med, hvor meget der bliver drukket, siger Ingvald Fardal, direktør for Fjord Line, til NRK.
- Vi ønsker at indføre begrænsninger. Skal der nydes alkohol, skal det ske i de restauranter, pubber og barer, som er på skibene. Ikke i egen kahyt bag lukket dør, siger Fardal.
Bliver en passager grebet i at drikke i en kahyt, vil alkoholen blive inddraget.
Forbuddet kommer efter, at en 20-årig mand i april blev fundet død i arresten på færgen "Bergensfjord". Obduktionsrapporten viser, at den unge nordmand døde af alkoholforgiftning.
Manden skal have haft en promille på 4,4, skriver Bergensavisen.
- Vi ønsker at bidrage til, at lignende situationer ikke opstår igen, siger rederiet direktør.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned