Danskere opfordres til forsigtighed i hele Kina grundet virus
Et udbrud af coronavirus blev først opdaget i byen Wuhan i Kina. Nu skal man være ekstra forsigtig i hele Kina, opfordrer Udenrigsministeriets Borgerservice. (Arkivfoto). Foto: Hector Retamal/Ritzau Scanpix
Hector Retamal/Ritzau Scanpix
Danskere skal være ekstra forsigtige ved rejser i hele Kina, lyder ny vejledning efter udbrud af coronavirus.
Udenrigsministeriets Borgerservice opfordrer nu rejsende til at være ekstra forsigtige i hele Kina.
Det fremgår af en opdateret rejsevejledning til Kina, som kan ses på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Opfordringen kommer som følge af "de kinesiske myndigheders omfattende tiltag, heriblandt rejserestriktioner, i flere provinser for at begrænse udbruddet af lungebetændelse med den nye coronavirus."
Borgerservice fraråder fortsat alle ikke-nødvendige rejser til provinsen Hubei.
Virusset blev først opdaget i byen Wuhan i netop Hubei-provinsen i det centrale Kina i slutningen af december.
Mindst 80 mennesker har mistet livet som følge af virusset. Flere end 2700 er smittet.
Uanset hvor man rejser i Kina, lyder opfordringen, at man bør holde sig opdateret om udviklingen af udbruddet via lokale myndigheder, nyhedsmedier.
Desuden bør man altid følge Sundhedsstyrelsens råd til rejsende, som findes på styrelsens hjemmeside.
Tidligere mandag oplyste Borgerservice, at de arbejder på at få 13 danskere i den virusramte Hubei-provins væk fra området. Men at der er endnu ikke en løsning på plads.
Borgerservice har ikke et samlet overblik over, hvor mange danskere der er i området.
- Danskerne i området er mere eller mindre spærret inde, men de har det omstændighederne taget i betragtning fint, sagde Erik Brøgger Rasmussen, direktør i Udenrigsministeriets Borgerservice mandag eftermiddag.
Ud over at få statsborgerne ud af området er det også en opgave med at sikre, hvordan man skal håndtere de borgere, der bliver hentet ud. For eksempel om de skal i karantæne i en periode.
- Det er en kompliceret operation, vi har gang i, hvor der er mange ting, som skal falde på plads, siger Erik Brøgger Rasmussen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie